Royal Danish Air Force Airshow 2010

60 års jubilæum.

 

60S

D. 06. juni 2010 havde Flyvevåbnet annonceret afholdelse af sit  ”årlige” airshow på

Flyvestation Skrydstrup.  Åretsairshow var samtidig et jubilæum, idet Flyvevåbnet kunne fejre dets 60 års jubilæum i år.

 

Forventningerne til dette års airshow var ganske høje efter airshowet 2009 blev aflyst på grund af manglende resurser. Dette skyldes sikkert mest fordi det var Flyvevåbnets 60 år jubilæum, men også fordi at de nu havde haft et ekstra år til at planlægge og invitere interessante flyvende gæster.

 

Forhåbningen om et brag af et show kunne også ses på antallet af tilskuere og nysgerrige, der var mødt frem til den store dag. Ikke mindre end 125.000 personer havde valgt at lægge turen forbi Flyvestation Skrydstrup, som langt overgik Flyvestationens forventede antal på 75.000 fremmødte. Derudover kom, at vejrguderne var med os under det meste af showet.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Dette års spotterdag fandt sted lørdag d. 05. juni klokken 8.00. Vejret var desværre ret diset og gråt fra morgenstunden, men heldigvis klarede det stille og roligt op. Efter briefingen var solen kommet frem fra en skyfri himmel. Igen i år kostede spotterdagen et symbolsk beløb at deltage til i, som dækkede et stofmærke og middagsmaden.


Generelt forløb dagen godt med mange muligheder for at fotografere både de fly som var på display uden for mange folk i baggrunden, men også de reservefly som var parkerede på eskadrilleområderne som var udenfor publikumsområdet.

Som noget nyt var der, på grund af det kraftige modlys som er på Flyvestation Skrydstrup under airshows, til spotterdagen arrangeret et spotterområde til at overvære træningen af fly med solen i ryggen.

Dette var simpelthen et super godt tiltag til spotterdagen, som faldt i god jord hos alle flyentusiaster.

Spotterdag i år, var det bedste spotterarrangement, som Flyvevåbnet har arrangeret hidtil. Men dagen kunne stadig forbedres lidt, for eksempel med en mulighed i at vælge om man ville stå ved det nye spotterområde hele dagen eller komme rundt og se static display, og dernæst komme til spotterområdet.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Søndag d. 06 jun. 2010 gik det så løs. Vejret viste sig ligesom spotterdagen at starte med en ordentlig omgang dis, som solen op af dagen brændte væk. Herefter var vejret næsten perfekt.
Et større udbud af fly var ankommet til Flyvestation Skrydstrup for at deltage i airshowet, både som static på udstillingsområde og selvfølgelig også i luften.

Programmet til flyveopvisningerne spændte vidt, lige fra fly fra begyndelsen af Flyvevåbnet i 50erne og frem til nu. Derudover var der en række udenlandske kamp- og træningsfly, som ligeledes var ankommet for at deltage til i airshowet.

 

Der var et par af disse fly, som man absolut ikke måtte gå glip af, for eksempel Harrier GR.9 fra RAF (Royal Air Force), civil ejet F-86A Sabre og den civil ejet B-17G flying fortress.

 

Et farvel blev sagt til Flyvevåbnets S-61A Seaking, som vil blive udfaset få uger efter airshowet.  Med denne opvisning sagde den gamle SAR (search and rescue) helikopter farvel ved at sætte sin redder af, og videregav dens arbejdsopgaver til Flyvevåbnets nye redningshelikopter Merlin EH101 som samlede redderen op. Efterfulgt af en formations æresrunde af de to helikoptere.


I år var airshowet blevet krydret med faldskærmsudspring fra Flyvevåbnets C-130J Hercules fra ca. 400 meters højde. Dette er ikke noget man ser hver dag, og noget helt andet end at se faldskærmsudspring fra flere kilometers højde, ganske imponerende at se.

Flyvevåbnets Airpower Demo er som altid det tilbagevendende indslag. Demoen er opbygget omkring et scenarie som kunne finde sted i Afghanistan, for at give i publikum et indblik i hvad Forsvaret kan. I demoen deltog Flyvevåbnets Fennec, Merlin, F-16 samt diverse enheder fra hæren. Under demoen blev der ikke sparet på noget, luftstøtte fra F-16, simuleret bombesprængninger, indsætning af tropper med EH101 TTT Merlin og afsluttes med opsamling af tropper på jord af C-130J Hercules.

 

En positiv overraskelse var det danske F-16 air display, som i år var blevet gjort en del mere interessant. Det var ikke kun fordi opvisningen foregik i E-194, som til Flyvevåbnets 60 års jubilæum havde fået specielmalet sin hale, men på grund af de forskellige luftmomenter der blev udført.

Desværre var der også tidspunkter hvor flyet var lige lovlig langt væk fra området. Men alligevel et meget interessant air display og noget bedre i forhold til foregående år, så et stort plus her.

 


Et mindre uheld skete med Flyvemuseet i Stauninges De Haviland Tiger Moth veteranfly, da det blev ramt af et vindstød under landing og flyets ene understel blev overbelastet og brød sammen. Heldigvis var Skrydstrup BOR (Brand og Redning) hurtigt på stedet, og fik bugseret flyet væk så showet kunne fortsætte. 

Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Generelt kan man sige at weekenden som helhed, både med spotterdagen og airshowet ikke helt ramte de forventninger, jeg havde til et 60 års jubilæums airshow.


Airshowet scorer kun 3 flares ud af 5, fordi der for det første ikke var ankommet nogen af de større display teams som man kan forvente, eftersom de havde haft 2 år til at sende invitationer ud.

For det andet var udstillingsområdet for publikum og tilskuere meget tynd. Der var ikke det store udvalg af fly udstillet, især omkring E-3 Awacs radarflyet som nærmest stod helt alene på rampen vest for publikumsområdet.

Dertil kommer, at der stod flere fly på eskadrilleområderne, som godt kunne have været udstillet.

For det tredje manglede der et par muskel-fly i luften, andet end de standardopvisnings fly som F-16, Gripen osv.

Men alligevel må man sige at Flyvevåbnet har forbedret deres airshow og spotterdage betydeligt bedre end hidtil. Hvis denne tendens fortsætter, vil det ende med at blive en hel fryd for flyentusiaster at komme til Flyvevåbnets airshow.

 

 

Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved